Thailand 1-4 måneder

Skole, Lampang 

Vi formidler frivilligt arbejde til en skole i Lampang en times kørsel sydøst fra Chiang Mai i det smukke frodige nordthailand. Skolen har som noget helt særligt valgt, at der kun er ca. 10-15 elever til hver lærer. Dette for at give eleverne den bedste undervisning og individuel opmærksomhed. Skolen ønsker frivilliges hjælp til dette. 

Der er omkring 700 elever og 70 undervisere ansatte på skolen. Børnene er i alderen fra 3-4 til 17 år. Skolen der har katolske rødder, er for børn der kun har haft ringe mulighed for skolegang pga. opvækst præget af fattigdom eller andre vanskelige vilkår. Skolen fokuserer målrettet på at give eleverne den bedste undervisning, og der er fokus på at give børnene mulighed for at udvikle, værdier, ærlighed, moral, ansvar og andre vigtige færdigheder. 

Arbejdstider og arbejdsopgaver:

Som frivillig arbejder man mandag til fredag 8 - 16.00. Den primære opgave er at undervise børnene i engelsk og give dem mod til at tale engelsk og hjælpe dem med udtalen. Udover ca. 5 timers undervisning byder en arbejdsdag også på opgaver som omsorg for børnene, lave sociale aktiviteter (kreative eller spil) med børnene samt planlægge undervisning og div. Forskellige aktiviteter for børnene.

Det forventes at man som frivillig udviser entusiasme, engagement og fleksibilitet alt sammen med det formål at give børnene den bedste tid på skolen med mest mulig individuel kontakt til hver enkelt elev.

 

 

Bolig:

Skolen tilbyder gratis kost og logi under opholdet. Der må forventes primitive boligforhold og maden er traditionel thaimad. (oftest ris med forskelligt tilbehør) Frivillige er også velkommen til at vælge at bo på hostel i Lampang, hvilket generelt koster mellem 200-300 THB pr dag. (40-60 kr) Generet er mad og drikke billigt, hvis man ønsker at købe sin egen mad. 

Området:

Skolen ligger i byen Lampang ca en times kørsel sydøst for Chiang Mai i det nordlige Thailand. Lampang er den tredje største by i nordthailand. Byen ligger smukt  i dalen af Wang floden som løber gennem byen og byden har meget at byde på, traditionel Thailandsk kultur, templer og shopping. Der er flere store naturparker i området med bjerge, vandfald og varme kilder. Der er naturligvis også mulighed for sol, afslapning og badning ved en af byens hoteller med tilhørende poolområder.

Påklædning:

Det er vigtigt, at man respekterer den Thailandske kultur og derfor skal man tænke over sin påklædning, når man underviser, og når man færdes på skolen. Nederdel eller bukser skal gå ned under knæene, og din bluse må ikke være udringet og ikke vise dine skuldre. Dette skal respekteres - også selv om det er varmt. 

Kontakt os

Telefon: +45 30 26 29 56

Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Konto oplysninger:

Reg nr 6610

Konto nr 0004530495

Der afholdes samtaler i Aarhus.