Thailand 1-4 måneder

Vuggestue/børnehave, Bangkok

Hvis du er glad for helt små børn, så har du mulighed for at arbejde i et "nursery" i Thailands hovedstad, Bangkok. Børnene er i alderen 1- 5 år og der er i alt 100 børn tilknyttet. Børnene bor alle i lokal området og flere af familierne er ”migrant workers”. På projektet rummer både en vuggestue, børnehave og en skole for udsatte børn.

Børnene betaler ikke for at komme i vuggestuen, men hvert barn betaler 50 THB (10 kr) om måneden for et dagligt måltid mad. På vuggestuens område er der en lille urtehave, hvor der dyrkes økologiske grøntsager til vuggestuen og frivillige med grønne fingre er velkomne til at hjælpe til i haven.

Arbejdsopgaver

Som frivillig forventes du at udføre pædagogisk arbejde og yde omsorg og pleje til de små børn.  Overordnet skal frivillige arbejde for en tryg og sjov hverdag for børnene, og motivere dem til at turde at sige ord på engelsk og lære dem ord/sætninger. Frivillige opfordres til at planlægge og gennemføre sociale aktiviteter, spil, sport og kreative aktiviteter med børnene. Frivillige arbejder ca. fra 8 - 16 mandag til fredag. Der er fri i weekenderne.

Bolig

Frivillige kan vælge "Homestay", hvor man bor gratis hos lederen af børnehjemmet, hvor man får eget værelse og kan benytte hele huset. Alternativt kan man bo i administrationsbygningen, hvis man ønsker lidt mere "privatliv". Her bor man i et værelse med aircondition. Dette koster 700 kr per person om måneden. Værelset er sparsomt indrettet og man skal generelt være indstillet på lidt primitive boligforhold. Man skal som frivillig selv sørge for sin kost.

Påklædning:

Det er vigtigt, at man respekterer den Thailandske kultur og derfor skal man tænke over sin påklædning, når man underviser, og når man færdes på skolen. Nederdel eller bukser skal gå ned under knæene, og din bluse må ikke være udringet og ikke vise dine skuldre. Dette skal respekteres - også selv om det er varmt.

Kontakt os

Telefon: +45 30 26 29 56

Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Konto oplysninger:

Reg nr 6610

Konto nr 0004530495

Der afholdes samtaler i Aarhus.